Gratis forsamtale
En gratis forsamtale giver dig muligheden for at mærke efter, om vi er et match. Samtalen varer 25 min. og her taler vi overordnet om, hvad der fylder for dig, og hvad dine ønsker er for samtalerne.
OBS: Pt. tilbyder jeg ikke gratis forsamtaler grundet forestående barsel.

Terapi i Svendborg
Lokalet ligger i samme bygning som Café Svend på Torvet i Svendborg. Lokalet er indrettet i rolige og jordnære farver og ligger på 3. sal med udsigt til himmel samt over torvet og Svendborg by. Ved booking sender jeg dig nærmere info.
Online terapi
Online terapi er for dig, som ikke har mulighed for at mødes fysisk. Online terapi kan også være et mere fleksibelt valg til dig, der har en presset kalender.
Jeg bruger programmet Signal til online sessioner, som er et sikkert program til sårbare samtaler. Når du booker en tid, får du tilsendt information om det praktiske.
For at skabe gode rammer for terapien, når det foregår online, må du meget gerne sætte dig et behageligt og uforstyrret sted. Hav gerne et glas vand og kaffe eller te, hvis du ønsker det.
Får man det samme ud af online terapi?
De første par gange jeg skulle lave online terapi, var jeg også skeptisk. Ligesom mange af de klienter, jeg møder, kan være det overfor online terapi. Og selvfølgelig er det noget andet at tale sammen over en skærm end at sidde i samme rum.
Min erfaring er, at online terapi kan fungere rigtig godt og bidrage til mange af de samme ting, som almindelig terapi kan. For nogen er det endda nemmere at overskue at kunne tale over computeren end at skulle møde op et sted.


Gå-terapi i Sofielundskoven
En gå-terapi-session foregår i smukke Sofielundskoven, og vi mødes ved parkeringspladsen på Ryttervej, Svendborg.
Det kan være, vi går hele sessionen, eller at vi undervejs finder en bænk at sidde på. Det afhænger af, hvad du har brug for, og af hvad der sker undervejs i samtalen.
Hav gerne vand, gode sko og en kop kaffe eller te med, hvis du har lyst til det.
OBS: Pt. tilbydes gå-terapi ikke.
Hvad er gå-terapi?
Gå-terapi, også kaldet naturterapi, er samtaleterapi, der foregår i bevægelse under himlen og trækronerne. Den fysiske aktivitet og de rolige omgivelser kan hjælpe nervesystemet med at falde til ro og gøre det lettere at mærke sig selv. Mange oplever, at tankerne flyder mere frit, når man går side om side frem for at sidde i et behandlingslokale. Gå-terapi kan derfor skabe et mere naturligt og trygt rum for refleksion, indsigt og forandring.
Hvad hvis vi møder nogen, jeg kender?
Gå-terapi-sessionerne ligger formiddage og omkring middag, hvor der som regel er roligt og mennesketomt i skoven. Det sker altså sjældent, at man støder på nogen, man kender.
Hvis vi støder på nogen, du kender, bestemmer du selv, om du vil hilse eller ej. Men for at holde rammen for terapi, hilser vi kun og stopper ikke op og taler. Det er op til dig, om du ønsker at fortælle, at du taler med en psykolog, eller om vi bare skal sige, at vi holder et møde eller lignende.
Hvad hvis vejret er dårligt?
Over vejret har vi desværre ingen kontrol. Vi går i næsten alt slags vejr; sol, regn, blæst, lys, mørke og kulde. Så hav tøj til vejret og sko til at kunne gå i til tider mudret terræn. Hvis vejret er alt for voldsomt rykker vi indendørs, hvis muligt. Ellers rykker vi vores aftale til et andet tidspunkt.
Priser
Priser gælder for både alm. terapi, online terapi og gå-terapi.
Individul samtale (55 min)
Individuel dobbeltsamtale (90 min)
Unge under 18 år (55 min)
Klippekort til 5 samtaler á 55 min.
Klippekort til 5 samtaler til unge under 18 år (55 min)
1.000 kr.
1.500 kr.
1.150 kr.
4.500 kr.
5.250 kr.
Betaling
Via mobilepay: +45 31 67 41 42
Bankoverførsel til: 5960 8122079
Afbudspolitik
Afbud skal ske senest 24 timer inden din session. Ved afbud mindre end 24 timer før din session opkræves gebyr på 50% af prisen.
Du kan melde afbud ved at kontakte mig på enten mail (josefinelebech@gmail.com) eller sms (+45 60 55 48 96), så vender jeg retur hurtigst muligt.
